TELEFON HER
E-MAIL HER
Club News

SAT AF, er rykket op fra 1 Division Øst, og har nu ordet.

by: stevinho1985@gmail.com

0

Goooodformiddag folkens! Velkommen til part 3. af vores rundtur til klubberne. Denne gang har vi taget turen forbi 1. division og Fodboldprogrammet: Sat Af, hvor Danijel Drux har været sat i den varme stol. Det er der kommet nogle gode og fyldestgørende svar ud af, og der skal vidst ikke herske tvivl om, at det er nogle livsglade og futsal entusiastiske knægte vi får at se i futsal-ligaen til næste sæson. Det glæder vi os her på redaktionen utroligt meget til, men indtil da; nyd følgende svar fra ovenstående. God læselyst!

Futsal: Ud fra dit synspunkt, hvad er så sæsonens højdepunkt?

Drux: Ud fra mit synspunkt vil jeg sige, at højdepunktet er helt klart at vi med allerede 3 kampe tilbage af sæsonen sikrede os oprykning til den bedste række, med den spillestil vi har bragt til dansk futsal. Det var helt klart målet og ambitionen, men vi havde ikke regnet med at det ville gå så godt. Jeg er utrolig stolt af holdet og måden vi har kæmpet sammen igennem det her, der var jo på et tidspunkt det begyndte at se lidt sort ud. Så er det også en kæmpe milepæl for os at vi har fået træneren Bjørnson med på holdet. Det er helt klart noget vi har manglet, og så er det til sidst dejligt at se at de mange singings vi havde scoutet,udgjorde denne sæson over halvdelen af vores samlede 79 mål i 14 kampe, som er 5,6 i gennemsnit. Der vel altid garanti for underholdning med vores hold.

Futsal: Hvem er årets profil hos jer – og hvorfor?

Drux: Jeg vil sige at en af de vigtigste spillere for vores hold i år, har været vores kaptajn Magnus Sonne. Vi taber sjælendt når han er med og hans mentale styrke og gåpåmod har været med til at samle det hele lidt ligesom gelatine, hver gang det her været tæt på at gå galt. Hans autoritet og integritet er guld værd på sådan et ungt og teknisk hold som vores, og så er hans 7+ assist ikke så tosset endda. Men hvis jeg skal nævne årets profil for os, så kan vi ikke komme udenom topscoreren Saad Abbouch. Hans 16 mål er næsten allesammen kommet pga. hans målrettethed, direktehed og fart. Han er klart en af de bedste 1 mod 1 spillere jeg har set i Danmark og jeg kalder ham den marrokanske Robben. Han er enhver forsvarsspillers mareridt. Han spiller til dagligt 2 div fodbold og jeg vil virkelig gerne takke hans trænere for at give ham lov til at spille futsal. Han er et vaskeægte eksempel på en god fyr og en prof atlet. Han ryger ikke, han drikker ikke, han tager ikke i byen, får sin søvn (når han ikke bliver slasket af mig i Counter Strike) og han elsker at spille fodbold. Han er altid klar og kan slet ikke tåle at tabe. Det blir spændende at se om han kan gøre de samme ting i ligaen.

Futsal: Hvilken spiller ser du som årets positive oplevelse i 1. Division – og hvorfor? (Det kan både være intern/ekstern)

Drux: Eksternt: Her vil jeg helt klart sige Haroun Mani fra FC Nordhavn, som endte med at blive delt topscorer med Saad. Han var en fornøjelse at følge. En utrolig spændende og klog spiller. Han bruger meget begge ben, hvilket der ikke er særligt mange der gør, og så han er utrolig stærk. Det svært at komme ind på kroppen af ham. Teknisk undervurderet og så sparker han utroligt godt til bolden. Udover det virker han som en fyr der godt kan tåle lidt trash talk, og det jeg kæmpe fan af. Det hele skal ikke være så poleret hele tiden. Hvad der sker på banen er hvad der sker der, bagefter er vi forhåbentlig allesammen venner. Han ringer også bare

vi vil have de bedste på vores hold. Internt:Jeg kunne ikke beslutte mig for 1 positiv overraskelse, så må vælge 2. 1. Abdou James: Jeg kender hans storebror ret godt og er den dag i dag pisse sur over han aldrig har fortalt mig at hans bror er den danske Sadio Mane. Jeg spillede noget bold med ham på Litauens Plads sidste sommer, og der overraskede han mig meget positivt, men folk ude på bænken blev ved med at sige at han var ok og udmærket. Men jeg ved når jeg ser talent. Han ender måske lidt overraskende med at være nr. 2 på topscorer for os i denne sæson, og laver nogle helt vilde langskuds mål, som man sjældent ser i dansk futsal (udover Kevin fra JB og Ermin fra Sønderborg). Hans “core” er lavet af stål, og han må have 99 i balance. Han dribler på den mærkeligste måde og laver altid uforventede ting, og så lytter han aldrig til taktiske instrukser og kigger andre veje når træneren har tavlen fremme. Vi har givet op på det punkt, han skal spille helt frit har vi fundet ud af

2: Berzan Kucukyildiz: Han kom ret sent ind på holdet i løbet af sæsonen, men hvilken gave. I hans debut laver han 4 mål og 1 assist og stempler sin ankomst rimelig godt ind må man sige. Som træner og medspiller er han typen man elsker at have på sit hold, han gir alt han har i sig. Nu er jeg jo Atletico fan og jeg vil sige han er vores Koke. Utrolig kompakt spiller, med en hjernedød god vision både offensivt og defensivt. Han læser spillet helt eminent, er direkte i sine driblinger og iskold foran mål. Noget vi mangler lidt mere af. Vi brænder generelt ALT for mange chancer. Når man tænker på hans alder, så det helt vildt hvor mange gode leder egenskaber han har. Måske en kommende vice-anfører. Han har overrasket mig meget positivt, fordi det er ikke altid at udendørsspillere der spiller højt niveau kan overføre det til futsal.

Futsal: Nævn et eller flere tiltag, som du gerne ser implementeret fra næste sæson i dansk futsal.

Drux: 1. Jeg vil gerne have at kommunerne i samarbejde med DBU gør det nemmere at få haltider til træning, hvis sporten skal vokse, så skal vi som forening have bedre betingelser og mere information. 2. Det ville være super fedt hvis man på nogen måde kunne skaffe flere tilskuere til kampene, ligesom de har i Sønderborg. Vi prøvede lidt med nogle tiltag sidste sæson og det virkede udmærket, men den nye sæson håber vi på at kunne skaffe fyldte haller til alle kampe. Sporten er jo så fed fordi den er fysisk, dynamisk, taktisk og teknisk. Så jeg håber vi sammen som hold kan udveksle gode ideer til hvordan vi får flere folk til at dukke op. 3. Jeg håber at dommer niveauet løfter sig, fordi det har virkelig været slemt nogen gange. Så må man få nogle af de gode 11 mands dommere ind i hallerne og lære futsal reglerne. Der har også været dygtige dommere, men dem er der desværre få af, men kæmpe respekt for dem. 4. Jeg håber at mange fodboldklubber implementerer futsal til deres udendørs fodbold. Især i de yngre målgrupper. Da det på sigt vil give et stærkere teknisk dansk fodbold, og det synes jeg der mangler. 5. Et fedt tiltag ville være hvis Mous’ A fra KBH futsal ville kigge på forbi Pigeons, så vi rigtigt kan lave lir til publikum i næste sæson. 6. Det ville også være fedt hvis vores spiller Sidney Bernasko ville spille en kamp den næste sæson. Ærgerligt en spiller med sådan en sprød teknik ikke ser hallen så tit. –Endnu engang tusind tak til Drux for tiden, det har været en kæmpe fornøjelse. Slutteligt vil jeg blot ønske jer alle en rigtig dejlig dag. Læs med igen på søndag, hvor cheftræner fra FC Fjordbold og den originale grundlægger af DK Futsal; Martin Hilstrup har været en tur forbi. Glæd jer!

Leave a comment

Demos

Layout

Boxed
Wide

Background Image

Color Skin