TELEFON HER
E-MAIL HER
Club News

Danmarks mest succesfulde ungdomstræner er i stolen – Sønderborg Futsal har fået ordet

by: stevinho1985@gmail.com

0

PÅSKELÆSNING!

Som lovet er vi nu tilbage med et herligt indblik fra: “året der gik”. Denne gang, har vi virtuelt været på besøg hos Sønderborg Futsal, hvor cheftræner: Michael P. Petersen velvilligt stillede op til dans.

Mange tak for deltagelsen! Hermed kan vi blot læne os tilbage, og nyde endnu et spændende skriv. Rigtig god fornøjelse. —

FUTSAL:Ud fra dit synspunkt, hvad er så sæsonens højdepunkt?

Michael P. P.: Første halvleg på udebane i Ålborg, det må stå som den klart bedste fra vores side. Vi havde hele ugen op til kampen øvet på et modsvar til Ålborgs spillestil, som indtil da havde været i en 2-2 formation og ret defensivt. Ålborg gik dog anderledes frisk til den mod os, og ville frem på banen og spille Futsal. Så vi kunne hurtigt smide vores game plan væk, men det bekom os ret godt, at de turde spille bold, for det gav så også plads til os, og efter første halvleg var kampen reelt lukket.

FUTSAL: Hvem er årets profil hos jer – og hvorfor?

Michael P. P.: Det er mange som har rykket sig rigtig meget i denne sæson, så det kan være svært at fremhæve nogen frem for andre. Skal jeg pege på én spiller, så må det være Ermin Kasumovic. Topscore i Liga vest med 19 mål i grundspillet op i mod hans kun 4 mål i sidste sæson, og så oven i købet med en placering på banen som bagerste mand (på nær målmanden).

FUTSAL: Hvilken spiller ser du som årets positive oplevelse i futsal-ligaen – og hvorfor? (Det kan både være intern/ekstern)

Michael P. P.: Intern:Her må jeg pege på Oscar Brodersen. Han kom i den grad fra baghjul som yderste mandat til via hårdt arbejde at spille sig op i startopstillingen, hvor han i DM semifinalen skulle forsøge at holde styr på Danmarks bedste futsalspiller (Mads Falck).Ekstern:I Vest kan man ikke komme uden om Jeppe Laursen og Mike Vestergaard fra Lystrup. Det kan være svært at følge med i øst, men jeg træder vidst ikke nogen over tæerne ved at svare at Christoffer Haagh og Mads Falck er i en liga over alle andre i Danmark.

FUTSAL: Nævn et eller flere tiltag, som du gerne ser implementeret fra næste sæson i dansk futsal.

Michael P. P.: Man kan ikke komme uden om at Hjørring har et super flot setup omkring afvikling af deres hjemmekampe, og den drejebog burde implementeres i alle ligaklubber. Vi skal have flere folk i hallerne det er nøglen til at løfte ligaen til næste niveau, for det vil åbne døren til TV og dermed også andre store sponsorer.Så savner jeg i den grad at det kommer noget mere mandsmod fra DBU (lokalunionerne). Det tager krige at få gennemført ting, selv om de er åbenlyse. Der er truffet beslutning om at Futsal er det officielle indendørs spil under DBU, men vi har stadig indendørs med bander på programmet. Så i store dele af landet konkurrere vi internt i DBU om medlemmerne, og i mange ungdomsårgange, da er resultatet at der ikke er nok hold til at have både A-, B- og C-rækker i alle årgange for futsal og indendørs med bander.Vi ender ud med at have to halve produkter, hvor mindre gode hold skal spille mod gode hold, for at vi kan lave puljer der er geografisk overkommelige. Hvor udviklende er det lige for vores fremtidige spillere? De mindre gode mister lysten, og de gode bliver ikke matchet.Den beslutning om at Futsal er det officielle indendørs spil under DBU, den skal forplantes ud i hele landet.Den gang Midtals i sin tid valgte at gå over til Futsal, og trække stikket til indendørs med bander (og Midtals var en storklub på indendørs med bander), da fulgte de andre klubber i området med over til Futsal, hvilket nu har gjort vores område til det formentligt største futsal område i Danmark. Det udløste ikke at DGI kom ind og tog magten fra DBU på indendørs fodbold, så det er trykprøvet, så med al respekt, så vil det forblive en tabersag, hvis vi forsøger at stille alle tilfredse, så kære DBU få nu lukket ned for indendørs med bander.–Slutteligt vil vi blot ønske jer alle nogle rigtig glædelige påskedage.

Vi vender stærkt tilbage efter påske, hvor Futsal Gentofte samt LA 12 står på programmet. Det kan I roligt glæde jer til.

Leave a comment

Demos

Layout

Boxed
Wide

Background Image

Color Skin