TELEFON HER
E-MAIL HER
Club News

Formanden og cheftræner for de danske mestre fortæller – JB Futsal Gentofte har fået ordet.

by: stevinho1985@gmail.com

0

Kære alle. Velkommen tilbage fra påske.

Vi håber at I alle efter omstændighederne har haft nogle dejlige dage med familien.

På dagens rundtur er vi nået til: JB Futsal Gentofte, hvor Christian Peytz & Bo Holden velvilligt har bidraget. Tusind tak for deltagelse d’herrer, og rigtig god læselyst til vores følgere.

FUTSAL: Ud fra jeres synspunkt, hvad er så sæsonens højdepunkt?

Peytz/Holden: Forhåbentligt har vi ikke nået sæsonens højdepunkt endnu, da vi håber at den ikke er slut endnu. Vores 2 kampe mod Fjordbold og semifinalen mod Sønderborg på udebane har været højdepunkterne indtil nu. Det er kampe der har vist os at når vi er klar, koncentrerede og top motiveret, så kan vi levere en god omgang futsal.

FUTSAL: Hvem er årets profil hos jer – og hvorfor?

Peytz/Holden: Det er svært at fremhæve en enkelt spiller uden at fremhæve andre også, så der vil jeg være kedelig, og sige at vi ikke har udpeget en decideret profil for sæsonen endnu, og det hænger jo også sammen med at jeg håber vi skal spille lidt flere kampe før vi er færdige med 2019-2020. Men til den tid vil være faktisk være mange at vælge imellem. Desværre har vi i år haft mange skader og til tider har vi manglet en del nøglespillere, men det har så betydet, at der har været andre spillere der har fået spilletid, og jeg synes langt hen af vejen at alle i truppen har grebet chancen og spillet godt.

FUTSAL: Hvilken spiller ser I som årets positive oplevelse i futsal-ligaen – og hvorfor? (Det kan både være intern/ekstern)

Peytz/Holden: Jeg synes der i år har været mange spændende spillere i ligaen, og jeg vil fokusere på nogle af de nye spillere som vi har set for første gang. Både Brøndby og AIF har haft et par unge navnebrødre med, og de har vist sig godt frem. En anden der skal fremhæves er en ny spiller i ligaen, og det Robin fra Fjordsbold. Han har undervejs præsteret vanvittige redninger og generelt holdt et rigtig højt niveau i målet.

FUTSAL: Nævn et eller flere tiltag, som du gerne ser implementeret fra næste sæson i dansk futsal.

Peytz/Holden: Vi træner hele året og drømmer om at vi kan blive klubber nok, der vil det, så vi kan få en længere sæson. Tiden er også inde til at vi får etableret en landsdækkende liga eller som minimum et landsdækkende mellemspil. Det sportslige niveau blandt de 8-10 bedste klubber er nu godt nok til at vi burde kunne få en reel medieinteresse. Her er TV nøglen, der kan sikre futsal et større kendskab. Så øverst på ønskesedlen er en samarbejdsaftale med en tv-kanal omkring dækningen af ligaen og udviklingen af sporten. — Det var alt fra denne omgang. I næste etape har vi været en tur forbi Lystrup i det jyske, hvilket I roligt kan glæde jer til.

Glædelig onsdag herfra!

Leave a comment

Demos

Layout

Boxed
Wide

Background Image

Color Skin