TELEFON HER
E-MAIL HER
Club News

Michael Springborg fortæller om Lystrup Futsal sæson, som nu kun mangler en kamp for at komme i finalen for første gang.

by: stevinho1985@gmail.com

0

Kære alle 😎 Hermed velkommen til næste etape af rundturen til klubberne. I denne omgang har vi været en tur forbi Lystrup Futsal, hvor Michael Springborg velvilligt stillede op til en snak. ⚽️ Rigtig god fornøjelse med læsningen, og god weekend til jer alle sammen.

🇩🇰🇩🇰FUTSAL: Ud fra dit synspunkt, hvad er så sæsonens højdepunkt?⚽️LYSTRUP: Denne sæson har været præget af rigtig mange højdepunkter og det kan være svært at udpege blot et enkelt… Det der står i skarpest erindring er dog vores 5-1 sejr i Sønderborg, hvor vi kommer bagud 1-0 på et uheldigt selvmål. Selvmålet får os til at stille os lidt mere defensivt, men efter gode indsatser fra hele holdet lykkedes det os at udligne til 1-1 inden halvleg. 2. halvleg blev en halvleg med noget af det bedste offensive futsal vi nogensinde har spillet og da kampen er forbi står der 5-1 til os – Det var VERDENSKLASSE, især i mod et hold som Sønderborg der bare er blevet bedre og bedre med årene i dansk futsal.

🇩🇰FUTSAL: Hvem er årets profil hos jer – og hvorfor?⚽️LYSTRUP: Der kan umuligt nævnes bare en profil på holdet i år. Jeppe Laursen for hans træningsflid og evige jagt på at udvikle sit spil og æren som topscorer på holdet. Emil Hauge for hans fantastiske udvikling i år som er hans kun 2. sæson i futsal, flot kronet med næstflest scorringer på holdet. Qouc “Wuk” Troung for hans ufattelige hurtige ben, som har sendt mange modstandere til pølsevognen og hans “skolegårds attitude” på banen. Magnus Olsson for hans utrættelige disciplinerede indstilling til holdet og hans defensive evner som bagerste mand. Mike Vestergaard som jo nok er en af de bedste futsal spillere i Danmark med en balance i kroppen og kontrol over bolden man sjældent oplever hos mange spillere.Thomas “Guffe” Hessellund og André Christiansen for deres storspil i målet og gode makkerskab til både træning og kamp.

🇩🇰FUTSAL: Hvilken spiller ser du som årets positive oplevelse i futsal-ligaen – og hvorfor? (Det kan både være intern/ekstern⚽️LYSTRUP: Internt må jeg bare pege på Emil Hauge – han har været fantastisk at følge i år. Han spiller med en uset ro tiltrods for hans unge alder og har været en afgørende faktor i flere kampe i år.Eksternt synes jeg at Viktor Skytte fra Ebeltoft har vist gode takter i år. Det er ikke nemt at spille på et hold som nærmest bliver kørt midt over i hver eneste kamp, men det tiltrods så har han bare vist at han aldrig giver op og scorer i stort set alle kampe. En målfarlig herre der kan gå hen og blive en spændende spiller at følge.Ermin Kasumovic i Sønderborg synes jeg også med rette kan tilskrives en profil rolle i Ligaen. Igen i år banker han bare mål ind med sit vandvittige hug og det på trods af at han spiller bagerste mand.Jeg har kun set en lille smule fra Øst Ligaen i år og synes derfor ikke jeg er i stand til at udpege en profil i Øst

🇩🇰FUTSAL: Nævn et eller flere tiltag, som du gerne ser implementeret fra næste sæson i dansk futsal.⚽️LYSTRUP: Der skal helt klart noget mere fokus på Futsal i Danmark. På de sociale medier, på DBU’s hjemmeside osv.. Men det starter jo selvfølgelig med os selv og der helt sikkert mange futsal klubber der kunne gøre meget mere end de gør nu. Tiden (de frivillige) skal selvfølgelig være der for at få det til at fungere, for det er et stort arbejde at drive en futsal klub der også gerne vil være med i toppen af Dansk Futsal.Afviklingen af kampe skal der også mere fokus på. Der skal laves en bredere aftale om TV transmissioner, som sikrer at det ikke kun er udvalgte kampe der bliver vist. Sønderborg og Hjørring har et fantastisk hjemme bane setup og det er i sær også noget som vi i Lystrup Futsal arbejder meget målrettet på at få gjort noget mere ud af.Så ville det også være fedt hvis der kom noget mere fokus på uddannelse af trænerne i ligaen og divisionerne under. Her skal DBU steppe lidt mere op og bare lade det være noget vi snakker om, men som vi rent faktisk udvikler på. Det ville forhåbentligt også have den effekt at holdene blev mere jævnbyrdige i de forskellige rækker og der dermed også blev flere kampe hvor spillerne virkelig skal ud og præstere for at hive en sejr i land. –DKFutsal takker & bukker mange gange for et glimrende oplæg Lystrups fra cheftræner Michael Springborg. 😁 Glæd jer til næste etape, hvor der står LA 12 på menuen!! 😎

Leave a comment

Demos

Layout

Boxed
Wide

Background Image

Color Skin